Som hjemmebrygger har man en helt fantastisk rådighed over, hvilke øl man selv brygger, og dermed også hvilke kolde øl, man har stående i kælderen eller i køleskabet. Desuden nærmer sommeren sig, så det er da helt oplagt at komme med et par bud på, hvilke øl der skal brygges, så de står klar og kolde til sommeren. Alle øl kan desuden brygges ud fra hver deres all-grain kit, som du kan finde på https://www.hjemmebryggeren.dk/.
En klassisk, lys pilsner
Er der én ting, man sjældent kan komme uden om, når man snakker sommerøl, så er det, at øllen hellere end gerne må være lys og frugtig, så den ryger ned i svælget i takt med, at sveddråberne dannes. Til lige netop dette er den klassiske lyse pilsner et oplagt valg. For findes der noget bedre end glasset på havebordet, hvor kondensperlerne livligt løber, mens øllens smag forbliver god?
En frugtig IPA
Et andet oplagt valg er en frugtig Indian Pale Ale, også forkortet IPA. Denne nyklassiker skal gerne drikkes relativt ung, og skal derfor ikke ligge for længe. Det gør den perfekt til hjemmebryggeren, der har været lidt sent ude, og som gerne vil lave en sommerøl, som er klar med det samme! IPA-øllene findes i mange former og afskygninger, men der er masser af varianter hvor humlen stadig giver plads til frugtige og sommerlige følelser på tungen.
En Rug Saison til al slags mad
Mange øl bliver om sommeren nydt udendørs, og gerne mens der er mad på bordet. Det betyder, at mange leder efter en øl, som kan nydes til mange former for anretninger. Det kan eksempelvis den undergærede Rug Saison, som er helt fantastisk. Den traditionsrige øl minder på mange måder om en hybrid mellem en frisk ale og syrlig hvidvin, hvilket gør den til en favorit til mange sommerborde. Denne fås naturligvis også hos hjemmebryggerens udvalg af all-grain kits.